Dansk fremmarch på mobilmesse i Barcelona

Øresundsregionens skånske telekomfirmaer har de seneste år domineret over de danske virksomheder på mobilmessen 3GSM. Men nu er rollerne byttet om. Ikke færre end elleve firmaer fra Københavnsområdet tager af sted, mens ni fra Skåne er tilmeldt årets kongres.

Nu skifter messen endvidere navn til Mobile World Congress. Den danske fremmarch - en fordobling af antallet af udstillere fra i fjor - er resultatet af et øget fokus på telekombranchen i Danmark, mener telekomeksperten John Strand.

-- Vi har ikke haft samme wireless-kultur i Danmark som i Sverige, men det er heldigvis ved at vende, siger John Strand, som driver konsulentfirmaet Strand Consult i København.

København er repræsenteret af den tidligere Skype-medejer Morten Lunds nye projekt ZYB, men også Speakanet, Inmobia, Goip International og WPA Mobile udstiller på Mobile World Congress i Barcelona, når dørene slås op den 11. februar. BluePosition i Lyngby, Divido i Farum, Telogic i Birkerød og RadioComp i Hillerød samt repræsentanter fra XponCard, Cellpoint og brancheforeningen IT-Branchen vil også være at finde på messen.

Fra Malmö deltager Softhouse Crossmedia Avenue og The Astonishing Tribe, TAT. Lund er repræsenteret af Scalado og Zi Decuma fra Ideon. Også Ronnebyfirmaet UIQ Technology, Teracom Components i Hörby, Ericsson, Sony Ericsson samt Teleca og svenske Exportrådet vil være til stede.

I alt er knap 1.300 virksomheder tilmeldt messen, som sidste år tiltrak omkring 50.000 besøgende.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: