Danmark går kraftigt tilbage på Cebit – læs hele listen over Øresundsvirksomheder
Øresundsregionen repræsenteres i år kun af godt 30 selskaber på verdens største IT-messe, Cebit 2003, som indvies på onsdag. Sidste år var tallet godt 50 virksomheder. Det viser Rapidus' gennemgang af årets godt 6.500 udstillere fra 60 lande.
Cebit præges også i år af nedturen inden for IT- og telekomsektoren, men samlet set er antallet af udstillere og messearealet kun faldet med ti procent. Det betyder at deltagelsen fra Skåne og Sjælland er faldet betydeligt mere end gennemsnittet.
Antallet af danske selskaber mindskes fra 54 til godt 30 samtidig med at udstillingsarealet er mere end halveret. For Sjællands vedkommende handler det om en nedgang fra godt 30 virksomheder til 20 i år.
Fra Skåne rejser kun 13 selskaber til årets messe, på det nærmeste en halvering sammenlignet med 2002. Også på landsplan er den svenske deltagelse faldet fra cirka 100 til godt 70 selskaber. Yderligere en tendens er at stadig flere selskaber vælger at stå på en af de nationale fællesstande for at dele omkostningerne med andre.
Ud over de registrerede udstillere er mange virksomheder til stede via repræsentanter, uden at have deres egen stand.
Årets messes forventes at tiltrække 600.000-700.000 gæster. Det samlede udstillingsareal er cirka 350.000 kvadratmeter fordelt på 27 udstillingshaller.