Cureon planlægger ny stor finansiering til foråret

Biotekvirksomheden Cureon i København påbegynder inden længe jagten på ny kapital, som skal føre selskabet frem til en børsintroduktion omkring år 2005. Adm. dir. Leif Helth Jensen regner med at få tilført mindst lige så meget som i forrige runde, hvor Cureon fik 78 millioner danske kroner ind. Pengene skal helst være på plads inden sommer næste år, og han ser gerne internationale aktører blandt investorerne.

Cureon er en knopskydning fra et andet biotekfirma i København, Exiqon, og forsker i sygdomsfremkaldende proteiner. Ved at studere den genetiske kode, som ligger bag disse proteiner, håber Cureon at kunne finde ud af, hvilke virkninger proteinerne har. I næste fase kan man så blokere proteindannelsen ved hjælp af en DNA-lignende substans, således at sygdommen ikke opstår.

Hvor dagens lægemidler lindrer proteinernes sygdomsvoldende effekter, kan den nye teknik, der går under navnet antisense, altså forebygge sygdomme. Metoden er ikke unik for Cureon, men deres substans LNA rapporteres at være både mere træfsikker og stabil i sine bindinger end andre kendte DNA-analoger.

Når teknikken er færdigudviklet, kan man hurtigt ved hjælp af computer gentage proceduren for nye DNA-afsnit, proteiner og sygdomme. Leif Helth Jensen er meget optimistisk og mener, at der er mellem fem og ti gange flere relevante proteiner at forske i, end hvad dagens lægemidler kan klare.

Ved en kommende børsnotering er målet at have to egne substanser klar til kliniske afprøvninger i fase II. Hovedsigtet er cancer og inflammatoriske sygdomme. Desuden vil Cureon tjene penge ved at give medicinalfirmaer licens til at benytte LNA-teknikken, samt tilbyde tjenester hvor man ved hjælp af LNA vurderer effekten af forskellige gener.

Cureon fik for 11 måneder siden 78 millioner danske kroner fra investorer. InnovationsKapital fra Sverige er hovedinvestor, og andre investorer er Bio Fund fra Finland, Teknoinvest fra Norge samt Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Novo A/S og Leif Helth Care A/S fra Danmark. Virksomheden har kontorer og laboratorier i forskerparken Symbion på Østerbro og har 39 ansatte.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: