Crossmedia Avenue satser på brochurer i mobilen

BARCELONA. Malmöfirmaet Crossmedia Avenue tager endnu et skridt fra underholdningstjenester til markedsføring i mobiltelefonen. På Mobile World Congress i Barcelona, som åbner i dag mandag, præsenterer firmaet en tjeneste, der kan vise brochurer på mobilen.

Crossmedia Avenue står bag teknikken AMF Pensions kampagne, hvor du ved hjælp af MMS kan opleve dig selv som en rynket halvfjerdsårig. De gamle underholdningstjenester Twin Factor og Animalizer ruller fortsat videre, men det er markedsføring i mobilen der nu er i fokus, forklarer adm. dir. Lars Halling.

-- Mange er på vej over til markedsføring i mobilen, vi tror det bliver stort, siger han.

Det seneste produkt er en Java-applikation til håndtering af brochurer, såsom produktblade og rejsemålsinformation, i mobiltelefonen.

-- Det er et alternativ til tryksager og papirark med billeder og tekst. Vi har oplevet stor interesse fra reklamebureauernes side, siger Lars Halling.

Crossmedia Avenue indgår i den Malmöbaserede Softhouse-koncern, som blev grundlagt i 1996 og har godt firs ansatte. Regnskabet for 2007 er ikke klar, men i 2006 omsatte koncernen for 75 millioner SEK og havde et overskud efter finansielle poster på knap syv millioner.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: