CMC Biotech har finansieringen klar frem til 2004

Symbionvirksomheden CMC Biotech i København har netop afsluttet sin anden finansieringsrunde med BankInvest som en af to investorer. Hvem den anden er, eller hvor mange penge der er investeret, vil adm. dir. Mads Laustsen ikke røbe endnu. Det drejer sig i alle tilfælde om et større millionbeløb, eftersom pengene skal række til at drive virksomheden i de kommende to år.

Derimod søger CMC Biotech stadig efter omkring 200-250 millioner danske kroner til at kunne bygge den 5.000 kvadratmeter store fabrik, hvor virksomheden skal kontraktfremstille produkter til biotek- og lægemiddelindustrien. Fabrikken skal stå klar i begyndelsen af 2004 og kræver en anden type investorer end selve aktiviteterne.

CMC Biotech blev startet i marts i år af seks afhoppere med lang erfaring fra Novozymes og Novo Nordisk. Virksomheden skal sælge sin viden til mindre virksomheder i biotekbranchen, som ikke har råd til at have kompetencen selv, men også til større lægemiddelselskaber, som har brug for ekstern hjælp for at nå at gennemføre alle deres udviklingsprojekter.

Forretningsområdet er proteinbaserede lægemidler, blandt andet antistoffer og enzymer. Når selskaberne ved, hvilket stof de vil satse på, tager CMC Biotech ansvaret for at opbygge produktionsprocesser og skalere produktionen op samt producerer stoffer til de kliniske afprøvninger. Ved markedsintroduktionen er opgaven fuldført, og kunden overtager selv produktionen.

I øjeblikket har CMC Biotech ti ansatte. Til sommer regner man med at være mindst det dobbelte. Inden længe udvides lokalerne i forskerparken Symbion med 250 kvadratmeter laboratorielokaler.

BankInvest investerede 20 millioner i CMC Biotech allerede i første runde.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: