Chef fra Sony Ericsson leder Ideonfirma i produktfremstød

Combain Consulting i Ideon i Lund har som ny chef rekrutteret Sony Ericssons tidligere vicedirektør inden for teknologistrategi, Björn Lindquist. Combain skal nu være et produktselskab.

Arbejdet med et IT-system til positionsbestemmelse af personale ved hjælp af mobiltelefoner har stået på i et stykke tid ved siden af Combains konsulentopgaver for blandt andre Sony Ericsson. Ideen er via nettet at følge, hvordan ansat personale bevæger sig med henblik på at effektivisere feltarbejde. GPS og information fra basestationer anvendes til positionsbestemmelsen. De tiltænkte kunder er små og mellemstore virksomheder inden for transportsektoren og reparationsbranchen, ifølge salgschefen Ulf Richeberg. Sammen med Rikard Windh har han grundlagt Combain. Der føres i øjeblikket drøftelser med investorer om venturekapital.

-- Vi regner med at være fem-seks personer ved årets udgang, og måske det dobbelte ved udgangen af næste år, siger Ulf Richeberg.

Björn Lindquist, der bliver adm. dir., har arbejdet hos Sony Ericsson siden 2001 og før da hos Ericsson. Ulf Richeberg har også en baggrund fra Ericsson, mens Rikard Windh blandt andet har arbejdet for Teleca.

Ifølge Combain, som blev stiftet i 2003, forventes markedet for såkaldt Mobile Resource Management (MRM) at vokse til ti milliarder dollars i 2014. Af dette marked håber virksomheden at tage over 150 millioner SEK.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: