CellaVision på vej til at udskyde børsnotering – diskuterer mellemfinansiering

Ideonvirksomheden CellaVision overvejer at udskyde efterårets planlagte børsintroduktion og i stedet gardere sig med en mellemfinansiering, mens man venter på et bedre børsklima. Spørgsmålet skal diskuteres på næste bestyrelsesmøde i slutningen af denne måned. Hvor mange penge selskabet har brug for at få tilført, vil adm. dir. Yvonne Mårtensson ikke kommentere i øjeblikket.

En kapitaltilførsel kan blive nødvendig når som helst efter købet af amerikanske Triangle Imaging Inc., en handel som blev offentliggjort i starten af ugen. Købesummen, hvis størrelse er hemmelig, blev hentet i kassen, hvor der ved årsskiftet fandtes godt 60 millioner svenske kroner. Der foreligger allerede bemyndigelse fra en tidligere generalforsamling til at gennemføre en større nyemission.

-- Det her var en enestående chance for at opkøbe vores førende amerikanske konkurrent, siger Yvonne Mårtensson.

Planen med opkøbet er at fremskynde CellaVisions introduktion på det amerikanske marked, ved at selskabet får adgang til personale med lokal salgskompetence.

Det amerikanske selskab sælger allerede et produkt, der ligner det CellaVision har udviklet til automatisk diagnosticering af hvide blodlegemer ved hjælp af billedanalyse. Ifølge Yvonne Mårtensson er softwaren i CellaVisions DiffMaster mere avanceret, mens Triangle Imagings Micro21 er mere automatiseret, når det gælder om at håndtere store mængder prøver, og derfor er mere velegnet til store laboratorier.

Al udvikling vil foregå i Lund, hvor CellaVision har 45 af sine 50 ansatte og netop nu er flyttet i det nybyggede Delta 5.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: