CellaVision lancerer ny analysemaskine i Europa
Lundvirksomheden CellaVisions nye analyseapparat til større blodprøveserier, DM96, lanceres nu i Europa. DM96 har mere automatik og forbedret software sammenlignet med virksomhedens DiffMaster Octavia og kan analysere op til 96 prøver på én gang. De to produkter vil blive markedsført parallelt.
Det nye produkt præsenteres på den igangværende sygeplejemesse Medica i Düsseldorf og i næste uge på Biotech Forum i Stockholm.
De tiltænkte kunder for DM96 er primært større sygehuse i Europa og USA. Apparatet er registreret og godkendt til det europæiske marked, mens en godkendelse i USA forventes at vare nogle måneder. Salgsstarten i USA er planlagt til andet kvartal 2004.