CDC fra Lund lancerer nyt koncept ved konference i Nice
Det lundbaserede medicinkonsulentfirma Clinical Data Care (CDC) tager denne uge et stort strategisk skridt for at styrke sin position på det europæiske marked. Det sker i Nice på onsdag, hvor virksomhedens nyeste forretningskoncept præsenteres for internationale brancheeksperter, der er forsamlede til europamøde i Drug Information Association (DIA).
CDC er et cirka 10 år gammelt hurtigtvoksende firma fra Lund, som tilbyder konsulentbistand ved kliniske afprøvninger af lægemidler. Mange danske, svenske og internationale medicinalvirksomheder findes blandt kunderne.
På onsdagens deminar (seminar med demonstration) præsenterer CDC nu for første gang sit nye forretningskoncept, nemlig at tilbyde medicinalvirksomheder et totalansvar for informationsindsamling, bearbejdning og analyse i hele processen omkring kliniske afprøvninger. CDC Warehouse kaldes oplægget, som CDC selv tror, vil blive fremtidens samarbejdsform med virksomheder, der udvikler nye lægemidler.