Business Angels Øresund mister grebet om Sydsverige

Øresunds business angels har mistet grebet om netværk på tværs af sundet efter et af de få initiativer på området, Business Angels Øresund (BA Øresund), oven på en medlemsundersøgelse nu erkender over for Rapidus, at interessen for svenske initiativer ikke er stor nok mere.

-- Vi stillede medlemmerne spørgsmål om holdningen til forskellige, fremtidige initiativer inden for bl.a. lifescience - samt om der skulle være svenske projekter. Men der var ikke særlig stor interesse for at se over på den anden side af sundet i Sverige efter, hvad der rør sig der, forklarer Torsten Freltoft, der er såkaldt lead angel for BA Øresund.

BA Øresund er med i paraplyorganisationen Danish Venture Capital & Private Equity Association (DVCA). På deres hjemmeside er BA Øresund ellers nævnt til at dække ”Sydsverige og Hovedstadsområdet” samt projekter ”beliggende indenfor en cirkel med radius på ca. 50 km fra Københavns centrum.” Navnet for BA Øresund med god 30 deltagere af temmelig tunge business angels med interesse for opstartsvirksomheder, ejerskifter og turn arounds" er dermed blevet lidt misvisende. Kun to af disse business angels er nu svenske.

-- Fra start var der svenske deltagere, men de er siden kommet i klart undertal, forklarer Torsten Freltoft om årsagen til udviklingen.

Torsten Freltoft ser en mulighed for at bruge samme kontaktmodel som BA Øresund gør med søsternetværket, BA Copenhagen, ligeledes under DVCA. Lead angel Stig Hølledig med base på hans personligt ejede, femstjernede kontorhotel Næsseslottet i udkanten af Holte leder netværket BA Copenhagen med fokus på København. Og BA Copenhagen og BA Øresund deltager uformelt på kryds og tværs i hinandens møder.

-- Sådanne aftaler kunne man også lave over Øresund, mener Torsten Freltoft.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: