Business angels investerer millioner i laserbehandling mod cancer

Medicoteknikfirmaet Clinical Laserthermia Systems (CLS) i Lunds biokuvøse har fået tilført 2 millioner SEK i venturekapital fra business angels via netværket Connect Skåne. Det er fem personer, som har investeret, og pengene skal anvendes til udviklingen af selskabets apparat til cancerbehandling.

CLS har udviklet en metode ved navn immunostimulerende laserkemoterapi. Via tynde fibre føres laserlys ind i en kræftsvulst og varmer den op. Varmen hæmmer cancercellernes vækst, og immunforsvaret reagerer desuden på celleskaden og hjælper med til at bekæmpe kræftcellerne. Ifølge firmaets adm. dir. Lars-Erik Eriksson kræves der omkring 15 millioner SEK for at bringe teknikken frem til markedet, hvilket kan ske inden for tre år. Metoden er allerede blevet afprøvet på patienter i Lund.

-- Mellem 5 og 6 millioner patienter rundt om i verden bliver årligt ramt af svulster, der kan behandles på denne måde, og vi satser på at tage 8 procent af det marked. Det burde give os et bruttooverskud på en milliard SEK årligt om ti år, siger Lars-Erik Eriksson.

Komponenterne til apparatet fremstilles blandt andet i Farum, Skotland og Baltikum, og CLS ansøger nu om bidrag fra blandt andet EU til at finansiere aktiviteterne. Kommer der ingen bidrag, vil man søge om yderligere venturekapital.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: