Business angel tror på interaktivt tørreskab
Innovationsfirmaet Knycer i Malmö får tilført 1,2 millioner svenske kroner via en rettet nyemission. Det halve beløb er garanteret af business angel Pia Althin i Lund. Samtidig starter virksomheden en ekstern emission op, som forventes at give yderligere mellem to og fire millioner.
Det er Knycers første nyemissioner, da det sidste sommer mislykkedes for firmaet at tiltrække kapital. Pengene skal primært gå til salg og markedsføring af et specialudviklet energibesparende tørreskab.
-- Sidste år fik vi 15 tørreskabe ud på markedet. I år er målet 30, samtidig med at vi opruster til en større produktion. Hovedparten vil vi sælge lokalt i Skåne, siger Monica Hallwarth, som grundlagde firmaet i 2006 sammen med Estelle de Talhouët-Roy.
Knycer fokuserer primært på byggefirmaer og ejendomsejere med fællesvaskerier. I løbet af foråret har selskabet fået hjælp af seks teknisk designstuderende fra Chalmers til at udvikle skabet, så det passer bedre til førskoler.
I efteråret udlånte business angels og ejendomsmagnat Pia Althin 600.000 svenske kroner til virksomheden. De penge overgår nu til at være en investering. Hun er selv fysioterapeut og glad for ergonomi; hun blev interesseret i Knycers tørreskab, som har et kompakt design og ikke behøver nogen udluftningstilslutning.
Knycer har i dag syv medejere, hvoraf det Malmöbaserede konsulentfirma Tekmat er en med en andel på tolv procent.
Af Anders Frick