Brændselscellefabrik nord for København med 20-30 ansatte i 2008

Ved Lyngby nord for København vil der i løbet af 2008 være en helt ny fabrik klar med 20-30 ansatte, som skal producere brændselsceller. De kan udnytter brændstof langt mere effektivt og miljøvenligt til elproduktion. Bag den nye fabrik står virksomheden Topsøe Fuel Cell i Lyngby, der samarbejder med forskningscentret Risø ved Roskilde - og i mindre grad med Lunds Universitet og Ideonvirksomheden Catator i Lund. En stor EU-bevilling gør oprettelsen af fabrikken mulig. Topsøe Fuel Cell og deres finske partner Wärtsilä har netop fået 4,8 mio. euro fra EU's LIFE-program.

Topsøe Fuel Cell forventer, at den ny fabrik kan få produktionsomkostningerne på brændselsceller ned. Hidtil har brændselscellerne nemlig kun været produceret i laboratorier.

-- Det er urentabelt, når vi i den ny udvikling har brug for titusindvis af celler, konstaterer Helge Holm-Larsen, der er direktør for forretningsudvikling hos Topsøe Fuel Cell.

Trods den kommende fabrik er der fortsat kun tale om tests af brændselsceller. Der er aftaler med energiselskaber om at teste produkterne som forløber for en egentlig kommerciel markedsføring.

-- Prisen på brændselsceller er tårnhøj og uinteressant for slutkunden lige nu. Men med fabrikken opnår vi at kunne fremstille brændselsceller til priser, som er rimelige til demonstrationsbrug. Omkring 2009 regner vi så med at skabe et større produktionsanlæg, så priserne kan komme endnu længere ned, og så teknologien kan bruges kommercielt, fortæller Helge Holm-Larsen.

Brændselsceller omsætter populært sagt kemisk energi til strøm. Det gør dem effektive og miljøvenlige sammenlignet med almindelige motorer og generatorer. Brændselsceller kan drives af bl.a. naturgas. Topsøe Fuel Cell blev dannet i 2004, og er et datterselskab af koncernen Haldor Topsøe A/S. I dag er der 30 ansatte med baggrunde som akademikere, laboratorieteknikere og produktionsteknikere.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: