Borgerlig regerings Øresundspolitik ligger klar til efter valget

En kommende, borgerlig, dansk regerings organisering af Øresundspolitikken er klar, viser et lovforslag, som blev bremset af det danske Folketingsvalg.

Valget holdes 8. februar, og dermed blev forslaget til ”Lov om erhvervsfremme” ikke fremsat som planlagt 26. januar. Men Rapidus er i besiddelse af seneste version af lovforslaget. Et solidt, borgerligt forspring i meningsmålingerne peger nu mod en genfremsættelse af lovforslaget, som er led i Danmarks kommunalreform: Den er netop afhængig af det eksisterende, borgerlige flertal, som betyder, at vækstfora bliver ansvarlige for Øresundsregionens udvikling på den danske side efter valget.

Lovforslagets § 8 stk. 3 fastslår nemlig, at ”vækstfora har ansvar for at organisere den danske deltagelse i grænseoverskridende samarbejder” (..) ”Det gælder bl.a. Øresundssamarbejdet, som Region Hovedstaden på danske side har ansvaret for, efter indstilling fra vækstfora”.

§ 8 stk. 6 fastslår desuden, at Regionsrådene skal udpege vækstforanes formænd.

EU's Interreg-midler, som i dag kanaliseres gennem Öresundskomiteen, skal fremover ifølge § 10 ekspederes gennem et nyt ”tværnationalt udvalg”. Den endelige organisering af det udvalg er ikke klar, men mest sandsynligt bliver der tale om et nyt Øresundsråd, som med deltagelse af blandt andet erhvervs- og uddannelsesfolk rådgiver den danske og svenske regering i Øresundsspørgsmål.

Den ny organisering får interessante følger for eksisterende Øresundsorganisationer, der får stækket deres indflydelse. Ifølge den kommunalreform, som netop en borgerlig regering er garant for, så opløses Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, der hidtil har været partner for Region Skåne. Også Öresundskomiteen skal enten omdefinere sin rolle - eller opløses. Hertil skal andre Øresundsorganisationer finde nye partnere i de kommende vækstfora.

Hvor sikker den udvikling er, fremgår blandt andet af Vilstrup Instituttets meningsmåling for Ritzaus Bureau i dag, hvor styrkeforholdet mellem blokkene er 93-82 i borgerlig favør.

Og i følge en meningsmåling foretaget af Rambøll Management for Jyllands-Posten 22. januar foretrækker tillige kun 18,3 % af vælgerne Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, som statsminister. 50,4 pct. foretrækker derimod Venstres nuværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Venstre og Konservative har sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti et solidt flertal.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: