BoMill fordobler staben med frisk kapital

Teknikfirmaet BoMill i Lund har fået tilført elleve millioner svenske kroner fra tre private investorer i en nyligt afsluttet emission. Pengene skal bruges til at opbygge en salgsafdeling for at markedsføre TriQ, virksomhedens maskine til kvalitetssortering af korn.

BoMill har otte ansatte på hel- og deltid og planlægger at fordoble personalestyrken inden årets udgang. Syv personer skal ansættes, heraf fire på fuld tid.

Virksomheden blev grundlagt som et konsulentfirma i 1998 og har udviklet og patenteret teknologien bag TriQ, som ved at sortere et parti korn i fraktioner f.eks. kan opdele det i henholdsvis levnedsmidler og foder. I dag kan hele partier på grundlag af stikprøver blive klassificeret som foder trods indhold af bedre korn, og det taber producenterne store penge på.

Den første ordre kom fra Australien for to år siden, og grundlæggeren og opfinderen Bo Löfqvist regnede dengang med, at virksomheden ville omsætte for 200 millioner kroner i 2012. I dag er det tal justeret ned til godt 75 millioner kroner. Hidtil er der leveret fire maskiner, som hver især koster et tocifret millionbeløb.

-- Vores prognose er at levere mellem 80 og 100 maskiner de nærmeste tre år, og vi regner med at nå break-even ved næste årsafslutning, siger informationschef Karl Löfqvist, som også er medejer sammen med sin far Bo.

Frem til for et år siden blev virksomheden finansieret med private midler, hovedsageligt fra Bo Löfqvists familie. Nu har man fået tilført godt 16 millioner kroner ekstern kapital i to emissioner.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: