Bombedetektering og sygdomsdiagnostik i Montelius’ seneste nanovirksomhed

En ekstremt følsom detektor af sprængstoffer eller sygdomsmolekyler i udåndingsluft. Det er de mulige anvendelsesområder for det Lundbaserede firma Nems nye nanoteknologi. Bag selskabet står fysikprofessor Lars Montelius, den drivende kraft bag det børsnoterede firma Obducat.

Nems udvikler elektromekaniske systemer i nanometerstørrelse. Ved at lægge spænding over små fingre af plast overtrukket med metal kan man få disse til at bøje sig. Med den rette spænding sættes fingrene i resonanssvingninger.

-- Men hvis der sætter sig molekyler på fingrene, ændres deres vægt og dermed også deres resonansfrekvens, siger Nems adm. dir. Thomas Parker.

Med det rette materiale er det kun visse partikler, der fæstner sig på fingrene og dermed kan detekteres, selv om forekomsten er begrænset til en håndfuld molekyler. Sådan fungerer det i hvert fald i teorien - siden Nems udvikling tog fart i 2006, har selskabet holdt en yderst lav profil, mens man har arbejdet på at få det hele til at fungere i praksis.

-- Nu har vi nået proof-of-concept og skal til at finde en partner, der kan bringe teknikken videre. Næste skridt i udviklingen bør tages sammen med nogen, der har en specifik applikation i tankerne, det vil sige et svar på spørgsmålet om, hvad man ønsker at detektere, siger Thomas Parker.

Det er Obducats maskiner til masseproduktion af nanostrukturer, selskabet anvender i sit daglige arbejde.

Da det gik højest, arbejdede der seks personer hos Nems, men fremover vil selskabet beskæftige fire ansatte. Foruden kontoret i Lund har selskabet lejet sig ind i forskellige laboratoriemiljøer på Lunds universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Selskabet ejes af godt 20 privatpersoner samt for en mindre dels vedkommende af Lunds universitets holdingselskab LUAB.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: