Birgersson-selskab konkurs – udenlandsk køber trak sig
Lundvirksomheden Blokks AB, med den tidligere Framfabchef Jonas Birgersson som en af grundlæggerne og ejerne, er gået konkurs. Det er ikke lykkedes selskabet at skaffe finansiering til fortsat udvikling og salg af deres bredbåndsprodukter til blandt andet film og TV.
Et europæisk telekomselskab var indtil for ganske nylig på vej til at købe aktiemajoriteten i Blokks, erfarer Rapidus. Der fandtes et Letter of Intent, men køberen trak sig i sidste minut på grund af egne finansieringsproblemer. Beskeden kom som en spand koldt vand for Blokks der havde lagt andre finansieringsmuligheder på hylden. I mandags konstaterede bestyrelsen at selskabet manglede penge til at klare månedens skattebetalinger.
På tidspunktet for konkursen var 22 personer ansat i selskabet. Da det gik højest, havde man omkring 30 ansatte.
-- Vi satsede på bredbåndsmarkedet for to år siden da der virkelig var fart over feltet, men udbygningstakten for bredbånd og bredbåndstjenester er faldet drastisk siden da. Der er i dag stort set ingen tjenester til bredbånd - bortset fra internettet, siger Blokks adm. dir. Hans Bengtsson.
Den største enkeltejer ved konkursen var Statliga Industrifonden med ca. 34 procent. Jonas Birgersson ejede ca. 12 procent. Framfab ejede ca. 5 procent. Grundlæggere, ansatte og deres familier havde tilsammen de resterende næsten 50 procent af aktierne.