Biovæksthusfirma i studier med Genovis-datterselskab

Spago Imaging i Ideon Bioincubator har indledt sine første studier, på dyr og i reagensglas, af firmaets kontrastmiddel til magnetkameraundersøgelser. Hvis resultaterne falder heldigt ud, planlægger virksomheden at søge ekstern kapital inden længe.

Et kontrastmiddel er nødvendigt, for at magnetkameraet skal give et billede af kroppens bløde organer, noget som blandt andet udnyttes inden for cancerbehandling. Spagos produkt er baseret på en magnetisk ion, gadolinium, som allerede anvendes i kontrastmidler. Men mens de nuværende midler indeholder partikler, hvori der kun er placeret én magnetisk ion, har Spago Imaging patentanmeldt en metode til at placere 1.000 ioner i hver partikel, hvilket giver et tydeligere billede. Det kan bidrage til en tidligere opdagelse af kræft. Virksomheden satser på brystkræftdiagnostik som et første anvendelsesområde.

Firmaet patentanmelder også sin teknik for opbygning af et stabilt hylster omkring partiklerne, så de ikke nedbrydes i kroppen, hvilket er vigtigt, eftersom partiklerne er giftige.

De igangværende studier gennemføres med kontraktforskningsfirmaet Eijdo Research i Malmö, som for nylig blev opkøbt af det børsnoterede Lundfirma Genovis. Desuden er der planer om studier af tyktarmssvulster i samarbejde med Folkhelseinstitutet og Radiumhospitalet i Oslo.

Spago Imaging er i dag et datterselskab af børsnoterede Accelerator Nordic i Stockholm. Hidtil har moderselskabet finansieret aktiviteterne, men i og med de kommende studier kræves der yderligere kapital og flere investorer.

Forskningen bag Spago Imaging stammer fra Linköpings universitet. I 2008 flyttede virksomheden til biovæksthuset i Lund efter i en periode at have ledt efter egnede lokaler rundt om i landet. Selskabet har fem fuld- og deltidsansatte og ledes af forsknings- og udviklingschef Oskar Axelsson, som tidligere har arbejdet med kontrastmidler hos GE Healthcare.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: