Biogens retræte stort prestigetab for Copenhagen Capacity

Kort sagt: Når den amerikanske biotekgigant Biogen stopper sin milliardinvestering i Hillerød, er det ikke bare et nederlag for Øresundsregionen, men frem for alt for markedsføringsorganet Copenhagen Capacity der mister sin succeshistorie nummer et.

Problemet er at man ikke har nogen nummer to at vise frem.

Af Thomas Frostberg og Lisa Kirsebom

En investering i størrelsesordnen tre milliarder der skulle skabe 400-500 nye arbejdspladser. Det var gevinsten da nyheden om Biogens etablering i Hillerød blev præsenteret i maj 2001 for en forbavset omverden. Medicon Valley var sandelig noget man måtte regne med!

”Det er en fantastisk god dag for Danmark, for dansk erhvervsliv og alt det, vi har arbejdet for. Investeringen er en virkelig understregning af, at Danmark godt kan gøre sig gældende” forklarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Øresundsregionen vandt takket være et højt uddannelsesniveau, gode kommunikationsmidler og intensivt lobbyarbejde fra Copenhagen Capacity, forklarede Biogen dengang.

Nu opgiver selskabet projektet med sit første produktionsanlæg uden for USA som følge af en fusion med IDEC Pharmaceuticals, der har et lignende anlæg under opførelse i sit hjemland.

Det er unægtelig et nederlag for bestræbelserne på at gøre Medicon Valley til et internationalt biotek-knudepunkt, men regionen skal nu nok klare sig alligevel. Mere om det senere. Værre er det for Copenhagen Capacity, som de seneste år i høj grad har levet på den vellykkede ”kapring” af Biogen til regionen.

Nu står Cop Cap tilbage uden en trevl på kroppen, som kejseren i sine nye klæder. I de mere end to år som er gået siden Biogens beslutning er der ikke kommet nogle investeringsnyheder som overhovedet har været i nærheden med hensyn til tyngde og omfang. Biogen har tydeligvis ikke fungeret som den magnet man havde kunnet forvente. Copenhagen Capacity har siddet i flere forhandlinger om lignende, store etableringer - uden resultat.

Derfor findes der ikke nogen god erstatning som kan løfte arven fra Biogen i markedsføringssammenhæng. Det bør give anledning til selvransagelse.

Regionens aktører bliver nødt til at gennemgå deres strategi før de går videre i jagten på nye etableringer. For i lige så høj grad som Biogen var et kick rent imagemæssigt og skulle give mange nye arbejdspladser, i lige så ringe grad var virksomheden en ”perfect match” der automatisk ville give store synergier i Medicon Valley-området.

Flere sværvægtere inden for biotekindustrien giver nogenlunde samme beskrivelse: Biogen ville i første omgang opbygge et produktionsanlæg, ikke noget forskningscenter der kunne drage nytte af regionens spidskompetencer. Derfor får tabet mindre effekt end hvis der havde været tale om et strategisk forskningsprojekt.

En endnu vigtigere indvending er at Biogens produkter til behandling af multipel sklerose ikke ligger inden for et af de fire fokusområder der fremhæves i en rapport fra Boston Consulting Group om Øresundsregionens særskilte styrker. Dermed var det sandsynligvis også lettere for Biogen at trække etableringsplanerne tilbage og placere anlægget et andet sted, eftersom tilknytningen til Medicon Valley ikke var strategisk set fra et forskningsmæssigt perspektiv.

Den fortsatte tiltrækning af udenlandske virksomheder til regionen skal derfor være betydeligt mere rettet mod at tydeliggøre eksisterende fokusområder og styrke dem gennem etableringer.

For at opnå det kræves der først et tættere samarbejde mellem regionens forskellige aktører inden for styrkeområderne. Så længe regionen er opdelt i to halvdele, vil den altid mangle kraft til at være virkelig attraktiv i international sammenhæng. Det gælder også for samarbejdet mellem markedsføringsselskaberne i København og Skåne.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: