Barske tider for regionens patentbureauer

Forandringens vinde blæser over patentbranchen. Sammen med finanskrisen presser nye love immaterialretvirksomhederne, og flere bureauer har været tvunget til at skære ned.

Det er nu et år siden, den såkaldte London-aftale trådte i kraft. Den betyder, at patentdokumenter ikke længere behøver blive oversat i deres helhed, hvilket har omfattende virkninger i branchen. Vinderne er innovationsvirksomhederne, som skal betale betydeligt mindre for patenter.

Tabere er patentbureauerne, som må se flere hundrede millioner kroner i årsindtægter gå op i røg. Men selvom flere bureauer i regionen har måttet skære ned, hilses de nye regler og den omstrukturering, branchen er inde i, velkommen.

Carl Thorfinn, salgs- og markedschef hos Zacco i København, ser de kvalificerede opgaver vokse, mens administrative opgaver mindsker. Endvidere tror han på en konsolidering af markedet ved Øresund. Koncernen omsatte i fjor for over 500 millioner kroner. I løbet af foråret er cirka ti procent af personalestyrken blevet skåret væk, så man i dag har 362 fuldtidsstillinger.

Omsætningen hos Awapatent, med hovedkontor i Malmö, faldt fra 456 millioner svenske kroner til 438 millioner kroner i fjor. Overskuddet steg dog, men adm. dir. Magnus Hallin måtte alligevel for nylig reducere staben med i alt femten stillinger.

Brann og Albihns i Stockholm har også skåret ned på personalet i år efter færre oversættelsesopgaver og svagere konjunkturer.

-- Branchen har været ekstremt orienteret omkring teknik og administration. Nu skal immaterialretsspørgsmål ind i virksomhedernes forretningsudvikling og strategiske planlægning, siger Branns adm. dir. Anders Ekman, som også er formand for den svenske brancheorganisation Sepaf.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: