Arrowhead forsyner Danmark med trådløst bredbånd
I næste måned dukker der en ny aktør op på det danske bredbåndsmarked. Det er svenske Arrowhead fra Östersund i det nordlige Sverige, som nu agter at satse på Danmark.
-- Det danske marked er mindre bearbejdet, hvilket giver os et større potentiale for at vokse. Vi agter at vokse både organisk og gennem opkøb, siger Gunnar Svedbergh, som er bestyrelsesformand i Arrowhead.
For nylig fik selskabet tilført 125 millioner kroner gennem en nyemission. Pengene skal finansiere ekspansionen på bredbåndsområdet. Den største kapitaltilførsel kom fra St. Frederikslund Venture i Danmark, som nu ønsker at se Arrowhead vokse på det danske marked.
Etableringen i Danmark ledes af Anders Hörberg, chef for Arrowheads kontor i Malmø.