Aresa fyrer en tredjedel af medarbejderne og skærer to aktiviteter væk

Det First North-noterede danske biotekselskab i Symbion Science Park i København, Aresa A/S, har skabt store omvæltninger efter indsættelsen af den ny direktør, Steen Thaarup, per 1. november 2007. Fyringer, indskrænkning af aktivieter og opkøb af land er en del af den nye medicin, der tages nu for at koncentrere indsatsen 100 % om at få en plante på markedet i 2008. Planten kan ved genteknik skifte fra grøn til rød, når der er landminer og/eller sprængstoffer i jorden.

En tredjedel af medarbejderne er nu fyret, så man nu er nede på 11 ansatte - heraf 7 forskere. To aktiviteter - om planteforædling og sporing af planteproteiner også ved farveskift - er samtidig helt opgivet. Og endelig arbejder firmaet nu på at etablere et selskab i Serbien for at opkøbe landmineinficeret land - eller land med ueksploderede sprængstoffer - UXO. Tanken med det sidste er at få ryddet landområdet for miner, så den nye teknik kan demonstreres - og derpå sælge det mineryddede land igen til højere pris. Det kræver en investering på godt 5 mio. DKK. Serbien har den fordel, at der allerede er en lovgivning om genmodificerede planter på plads.

-- Vi skal skabe et nyt selskab i Serbien som juridisk enhed til at købe landet. Vi har allerede en ansat i Serbien, og tanken er at udstationere en mere på Balkan - sandsynligvis også i Serbien, fortæller Steen Thaarup.

Selskabet annoncerer årsresultatet sidst i februar, men forventer et underskud for 2007 på 15-16 mio. DKK. Med de nye indskrænkninger og fokus vil selskabet have fortsat finansiering ind i 2009.

Aresa er stiftet i 2001 af selskabets forskningsdirektør, Carsten Meier, som kom fra Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi ved Københavns Universitet. Firmaet har testarealer i Danmark, Kroatien og Serbien til minedektion med planter.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: