Andra Varvet åbner nyt væksthus
En ny væksthusvirksomhed for nystartede virksomhedsejere inden for IT og media åbner på tirsdag i næste uge, den 17. oktober, i teknikparken Andra Varvets regi i Malmø. Fra starten tilbydes 13 mindre lokaler i ejendommen med navnet Mårbacka til leje.
Til forskel fra en del lignende initiativer skyder Andra Varvets væksthus ikke risikovillig kapital ind i væksthusvirksomhederne. I stedet støtter man de nye virksomheder med en lav, subventioneret leje, som trappes op efterhånden som virksomheden bliver bæredygtig. Alle lokaler forsynes endvidere med fast internetopkobling.
Væksthuset har endnu ingen lejere, men Andra Varvets adm. dir. Peter Wulff regner med, at interesserede melder sig meget snart. Sponsorer i projektet er Skandia, Arthur Andersen, Albihns Patentbyrå, Navigator Advertising, Teknopol og Wihlborgs.