Alligator emitterer igen – håber på 50 millioner mere i kassen

Biotekselskabet Alligator Bioscience i Lund gennemfører til marts en emission rettet til de nuværende ejere, som kan give op mod 50

millioner SEK. Det sker præcis et år efter den foregående emission, som blev overtegnet og gav 30 millioner.

Dengang sagde selskabsledelsen, at man regnede med, at pengene ville række i to år. Planen var, at et af deres tre egne lægemiddelprojekter, et stof mod reumatoid artritis (gigt), i mellemtiden skulle bringes frem til et partnerskab med et større firma. Det var optimistisk, konstaterer Gun-Britt Fransson, som siden sidste efterår har været virksomhedens adm. dir. Uden en nyemission ville kassen kun forslå frem til efteråret 2005.

-- Udviklingsarbejdet skred ikke lige så hurtigt frem, som man havde troet. Men jeg er optimist forud for emissionen. Jeg tror, vore ejere kan se virksomhedens potentiale, siger Gun-Britt Fransson.

Næsten 13 millioner kroner er allerede kommet ind fra to af de største ejere, Stenakoncernen og forretningsenglen Staffan Rasjö. De to vil afstå fra deres fortrinsret under tegningsperioden i marts. Ved siden af dem er Industrifonden største ejer.

Alligator Bioscience, en knopskydning fra det børsnoterede BioInvent, arbejder med deres egen teknologi under navnet FIND, som gør proteiner mere effektive.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: