Alligator Bioscience beder ejerne om 30 millioner til

Den pressede situation på venturekapitalmarkedet får nu biotekfirmaet Alligator Bioscience i Lund til at henvende sig til de nuværende ejere. Man håber at få tilført 30 millioner svenske kroner i en fortrinsemission i starten af juni. To af storejerne, Industrifonden og Stenakoncernen, forventes at indskyde beløb svarende til deres andel, ifølge Alligators adm. dir. Nils Siegbahn.

Samtidig ønsker han stadig at få indlemmet en ny institutionel investor. Der er forhandlinger i gang med henblik på at lade en ny ejer tegne sig for de overskydende aktier efter fortrinsemissionen. Alternativet er en rettet nyemission på et senere tidspunkt.

-- Jeg kan ikke se nogle problemer med at få tilført penge. Det er blot et spørgsmål om pris, og lige nu er det købers marked, siger Nils Siegbahn.

Hvis selskabet får skaffet hele beløbet, rækker pengene i to år til. De skal blandt andet anvendes til at udvikle nogle af selskabets egne projekter.

Alligator Bioscience, der fra starten var et knopskydningsfirma fra BioInvent, arbejder med en teknik der øger effektiviteten hos proteiner og deres funktioner. De forbedrede proteiner kommer til anvendelse både i medicinalbranchen og i industrielle sammenhænge, for eksempel i skovindustrien.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: