Alle Hvidovres HIV-patienter testes med ViroGates’ kit

Hvidovre Hospital vil fra januar begynde at anvende Lyngbyfirmaet ViroGates' prognosetest suPARnostic til overvågning af sygdomsudviklingen hos deres HIV-patienter. Hvidovre er Danmarks største sygehus for HIV-smittede med omkring 1.400 patienter.

Cirka hver tredje måned vil sygehuset teste patienterne med ViroGates' kit, parallelt med at de gennemgår tester med dagens teknik, som måler virusmængden ("viral load"). Undersøgelsen er nødvendig for at vide, hvornår man er nødt til at sætte ind med medicin - at det ikke sker for tidligt er vigtigt, både af økonomiske og medicinske årsager. Prisforskellen mellem de to undersøgelsesmetoder er betydelig; mens en konventionel test koster op til 2.000 kroner, koster ViroGates' produkt mindre end 200 kroner.

-- At kunne vise, at testen anvendes i vores eget land, er en stor fordel, når vi snart begynder at markedsføre os i Europa, siger ViroGates' adm. dir. Ian Laquian.

ViroGates’ produkt er i løbet af efteråret kommet i handlen i Sydafrika via datterselskabet ViroGates SA Ltd. Nu venter moderselskabet på de nødvendige europæiske godkendelser for at indlede salg i Skandinavien, hvilket man regner med vil ske i løbet af de nærmeste måneder. Derefter venter Baltikum og Israel, sandsynligvis sidst i 2007.

Verdenssundhedsorganisationen beregner, at næsten 40 millioner mennesker lever med HIV, hvoraf godt 4 millioner er blevet smittet inden for det seneste år. Stigningen er størst i Afrika syd for Sahara, samt i Østeuropa og Centralasien.

Den forskning, som ligger til grund for suPARnostic er udført på Hvidovre Hospital, der også har andel i rettighederne til produktet.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: