Aleris åbner privathospital i Malmø og vil styrke samarbejdet over sundet

Aleris-kæden af privathospitaler vil udnytte synergien omkring Øresund til det yderste. Kæden åbner snarest en afdeling i Malmø, hvorved både økonomi, personale og udstyr kan udveksles.

-- Udvekslingen over sundet er så småt startet, og vi vil se betydeligt mere til det. Også for indkøb, hvor vi allerede er begyndt at købe ind samlet over Øresund. Det giver os fordele sammen med en lav, svensk kronekurs, forklarer centerchef, læge og bestyrelsesmedlem i Danmark for Aleris, Nis Alstrup.

Han er også formand for den danske Brancheforening for Privathospitaler og klinikker, BPK, som har bemærket det offentlige samarbejde mellem hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Skåne som en konkurrencefaktor. Men Nis Alstrup finder det vanvittigt også at sende patienter over sundet, som det sker i offentligt regi.

-- Der er masser af patient-pladser på privathospitaler, så hvorfor så sende patienter eksempelvis fra Danmark til Sverige til en højere pris med transportomkostninger? Men det er fornuftigt nok at flytte kostbart udstyr eller højtuddannet personale, siger Nis Alstrup

På Aleris afdeling i Hørsholm er man så småt begyndt på Øresundssamarbejdet.

-- Vi bruger rygkirurger fra Sverige nu, og fedmekirurgerne, som arbejder i Sverige, er også tiltænkt at kunne arbejde i de danske afdelinger, fortæller Nis Alstrup.

Aleris har nu godt 15 hospitaler i Danmark, Norge og Sverige. Hovedkontoret er i Stockholm, og det nye Malmø-hospital i Øresundssamarbejdet skal i første omgang i mindre skala lave ortopædi og plastikkirurgi, men meningen er hospitalet skal vokse, understreger Nis Alstrup.

Aleris har ellers netop nedlagt et hospital i Odense, men erstatter nu med det nye hospital i Malmø. Det kommer især til at samarbejde med den danske afdeling Hørsholm, men også med afdelinger i Århus, Esbjerg, Herning og Aalborg. Aleris er Danmarks eneste, landsdækkende privathospital med samlet 80 sengepladser og 16 operationsstuer. Aleris Privathospitaler er ejet af svenske Aleris AB.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: