Aftale med Teleca skal få Lundselskab til at vokse

Et samarbejde med det børsnoterede konsulentfirma Teleca skal blive nøglen til lynvækst for Lundvirksomheden Scalado. Teleca vil nu anvende virksomhedens software til billedhåndtering i mobiltelefoner i deres projekter med telefonproducenter verden over.

-- Vi vil få flere ordrer betydeligt hurtigere, end vi ellers ville have fået. Hver eneste aftale drejer sig om mange millioner, og det er svært at foretage en præcis vurdering af, hvad aftalen indebærer på længere sigt, siger Mats Jacobson, adm. dir. for Scalado.

Scalados teknik har allerede indirekte været en del af Telecas løsninger via produktselskabet Obigo, men at indgå direkte i selskabets tilbud ses som et gennembrud af Mats Jacobson. Foruden at sælge mere til nuværende kunder håber han at indgå aftaler med andre mobiltelefonproducenter i blandt andet Japan og USA, hvor Teleca har en stor kundebase. I dag findes resultatet af Telecas tjenester og produkter i over 300 millioner mobiltelefoner. Scalados software til billedhåndtering findes allerede blandt andet i telefoner fra Sony Ericsson.

-- Ideen bag samarbejdet med Teleca er både at penetrere mere hos nuværende kunder, men frem for alt at finde flere kunder, siger Mats Jacobson.

I 2005 fordoblede Scalado omsætningen til ti millioner svenske kroner. I indeværende år skal dette tal fordobles.

-- Vi giver stadig ikke overskud, men vi når break-even i år. De store penge kommer også i kraft af royalties senere hen, når de store salgstal opnås, siger Mats Jacobson.

Virksomheden, som har 30 ansatte, blev startet i år 2000 og ejes for hovedpartens vedkommende af Olicom, Industrifonden, TeknoSeed, det danske ventureselskab IVS samt firmaets grundlæggere.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: