Aflyst ScanBalt Forum flyttes i al hast til København

For blot en uge siden stod det klart, at netværksorganisationen ScanBalts årlige møde måtte aflyses. Det skulle have været afholdt i Göteborg i oktober, men arrangøren GöteborgBIO havde ikke kunnet skaffe tilstrækkeligt mange sponsorer. Nu har ScanBalts bestyrelse i al hast ændret planer. Mødet ScanBalt Forum afholdes på de oprindelige datoer, men nu i København.

-- Vi gennemfører et mindre omfattende møde uden sponsorer. Planen var at have temaet innovation og immaterialret, med 25 forelæsere og gæster fra blandt andet polske videnskabsakademier og den nordtyske regering. Men det udgår, siger ScanBalts formand Bo Samuelsson, professor ved Göteborgs universitet.

Han konstaterer, at virksomhederne i Göteborgsområdet ikke var så generøse med sponsorpengene, som man havde håbet. Arrangementets økonomiske garanter, blandt andre Västra Götalandsregionen, Göteborgs universitet og Chalmers, anbefalede derefter, at mødet blev aflyst.

-- Men vi vil alligevel vise, at ScanBalt er en livskraftig organisation, som kan tåle sådan en kovending, når vi havner i en krisesituation, siger Bo Samuelsson.

Årets ScanBalt Forum begrænses hovedsageligt til de formelle indslag - generalforsamlingen og forretningsudvalgets møde. Mindre dele af programmet er dog stadig åbne for ikke-medlemmer, blandt andet en workshop for forskere om kommercialisering, og hvordan man bedst søger penge inden for EU's syvende rammeprogram.

ScanBalt er en medlemsorganisation opbygget omkring Østersøen for universiteter, virksomheder og organisationer med fokus på bioteknik og medicin. Sekretariatet ligger i Ørestad, og generalsekretær er Peter Frank. Bo Samuelsson forlader formandsposten i forbindelse med det årlige møde. En efterfølger er nomineret, men hvem er endnu ikke officielt.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: