150 millioner til innovationsprogram på Lunds Universitet
Lunds universitet skyder sammen med blandt andre Vinnova 150 millioner svenske kroner i at udvikle sine innovationsaktiviteter. I dette beløb indgår en del tidligere investeringer, blandt andet professoraterne i iværksætteri og innovation, men en tredjedel er nye eksterne midler.
Frem for alt bemærker man planerne om en afdeling for teknikoverføring og idésøgning. Samlet skal omkring ti personer arbejde med at lede efter kommercialiserbare ideer inden for universitetet og hjælpe forskere og ansatte med at føre deres projekter ud på markedet. Hidtil har man ansat tre personer, og afdelingen skal være fuldt udbygget inden for et år.
-- Markedsføringen og koordineringen af denne type aktiviteter har ikke være tilstrækkeligt god hidtil, og det er vigtigt at det fungerer. Derfor skal en del personer på de nye tjenester arbejde tæt på forskerne blandt andet på det medicinske fakultet og den tekniske højskole, siger universitetsdirektør Peter Honeth.
Blandt de øvrige nyheder er forskningsprogrammet Center for Innovation, Research and Competence in the Learning Economy samt en udvidet satsning på innovation og iværksætteri inder for såvel forsker- som grunduddannelse.