1/3 af regionens virksomheder er ”urologisk interessante” viser ny undersøgelse

Den første undersøgelse af det urologiske område hos virksomheder, sygehuse og universiteter i Øresundsregionen viser et enormt kommercielt potentiale, hvis netværkene udvides. Her i regionen er knapt 1/3 medicovirksomhederne - 75 ud af 270 - "urologisk interessante", viser en foreløbig afdækning fra analysebureauet NewInsight bestilt af Medicon Valley Academy (MVA) og Ferring.

MVA har længe barslet med en underorganisation for urologi, MV Bladder Academy. Den nye afdækning bliver et grundlag for organisationen, der skal dække sygdomme som prostata-, blære- og nyrecancer, LUTS (vandladningsgener), urinvejssten og urinvejsinfektioner. Hver anden af urologi-virksomhederne har cancer som del af porteføljen, og hver femte har inkontinens som del af porteføljen.

Men det kan gøres bedre, lyder konklusionerne: Der mangler venturegrupper, der specifikt retter sig mod urologi omkring Øresund. Og der er også behov for et bredere samarbejde mellem hospitalerne, hvor store sygehuse som Rigshospitalet og Herlev Sygehus dominerer, og trækker mest aktivitet ved forskning, antal patienter og samarbejde med virksomheder. Kun få sygehuse samarbejder tillige på tværs af sundet.

Blandt øvrige tal og tendenser er, at:

- Der er cirka 14 faglige foreninger indenfor urologi i regionen.

- Der er 22.000 patienter indenfor de 34 sygdomsgrupper (eksklusive tal fra Rigshospitalet og sygehuset i Lund, som endnu mangler i undersøgelsen).

- De seneste tre år har ca. halvdelen af sygehusene haft urologisk forskning sammen med private virksomheder. I alt har der været samarbejde med 53 virksomheder.

- Blandt de urologiske virksomheder er Abbot, Amgen, Aris, Aska, Astellas, Pharma A/S, Astra-Zeneca, Bard, Bayer, Coloplast, Contecra, Eli Lilly, Ferring, Glaxo Smith Kline, Johnson og Johnson, MSD, Novartis, Oticon, Pfizer, Storz, Endoscopy og Yamanombi.

- Hovedstadsområdet har over halvdelen af Danmarks urologer, mens Skåne har knap 1/6 af Sveriges urologer. Øresundsregionen er på niveau som Stockholm/Uppsala.

-- Med undersøgelsen har vi fået vished for, at der basis for at danne MV Bladder Academy, som vi nu vil søge støtte til at få oprettet, fortæller projektleder Tove Østergaard fra MVA.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: