10 ambassadører til bioclusters skal udveksles med MVA – Japan første mål

Direktør Stig Jørgensen fra Medicon Valley Academy (MVA) rejste i går til Kobes bioteknologiske cluster i Japan som led i en plan, der inden 2010 skal have skabt et "ambassadørkorps" på 10 udvekslingsambassadører i bioclusters andre steder i verden.

Efter planen skal Kobe netop være det første sted, hvorfra en repræsentant flytter ind i MVA's kontorer. Tilsvarende skal en repræsentant fra MVA flytte til Kobes bioteknologiske organisation. Direktøren for Kobes biocluster kommer også til København under BioTech Forum i Bella Center den 26. til 28. september.

-- Der håber jeg, at vi kan skrive under på aftalen, fortæller Stig Jørgensen.

Han har tillige haft de første uformelle samtaler om det med EU, hvor han mener, at EU's strukturfonde kan se en interesse i at støtte.

-- Vi kan ikke starte før vi har finansiering. Men EU har eksempelvis et forskningssekretariat i Japan, og EU er interesseret i at lukke op og få samarbejder ud i verden. Jeg er ret optimistisk, siger Stig Jørgensen.

-- Nu arbejder vi med den første konkrete kontakt i Kobe, og derfra vil vi bruge samme struktur ude i verden til resten af ambassadørkorpset. Vi følger trop meget hurtigt med Shanghai, Indien, og de andre asiatiske, europæiske og amerikanske markeder til sidst, mener Stig Jørgensen.

Hele ideen med ambassadørkorpset er at få endnu mere fokus på samarbejds- og investeringsmuligheder på tværs af verdens førende bioclusters, og samtidig sikre, at Medicon Valley tilhører den elite.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: